Forside
Gudstjenester
Børn og unge
Aktiviteter
Musiksiden
Kirkegården
Kontakt
Fotogalleri
Informationer
 

KIRKE OG MUSIKCAFÉ

FREDAG D. 27. APRIL KL. 19.30 – 23

Sammen med alle jer, som er konfirmander ved Raklev Kirke, vil vi arrangere en aften for unge i kirken. I skal være med til at bestemme, hvad der skal foregå – men her er vores idéer til at begynde med.

Musikcafé i Sognehuset:

Vi skal have underholdning, som I unge selv står for. Er der nogle af jer, som spiller et instrument – måske spiller sammen i et band? Ellers kender I måske nogle, som vi kan få til at komme og spille? Der må gerne være mange forskellige, som optræder.

Det kan også være, nogle af jer synger, så vi kan lave et kor til lejligheden.

Der kan også være anden underholdning. Måske har nogen mod på noget stand-up.

Ud over underholdning skal man kunne købe lidt at spise og drikke. Hvis I har lyst til det, kan vi bage selv.

Åben kirke:

Kirken vil være åben hele aftenen og oplyst med levende lys.

Alt efter hvad I har lyst til, kan vi lave forskellige aktiviteter. F.eks. et hjørne, hvor man kan skrive bønner, en mulighed for at tænde lys, en voksen at tale alvorligt med, og der kan være stille musik på cd-spilleren. Vi kan også spille musikvideoer på lærredet.

Når aftenen slutter, vil vi gerne lave en kort gudstjeneste, som I er med til at stå for.

Aftenen er for unge – og for voksne hjælpere!

I er selv med til at bestemme, hvem vi inviterer. Vi kan forestille os jeres venner og dem, der er blevet konfirmeret de sidste par år.

Vi har også brug for nogle forældre til at være hjælpere.

Vi glæder os til at arrangere en sjov og god aften sammen med jer!

 

 

 ©  Raklev Kirke
4400 Kalundborg

Siden er opdateret sidst              Kontakt                Find vej til Raklev Kirke
       d. 15. maj 2012               Webmaster               KORT TIL KIRKEN