Forside
Gudstjenester
Børn og unge
Aktiviteter
Musiksiden
Kirkegården
Kontakt
Fotogalleri
Informationer
 

Om kirken

Praktisk

Vejkirke

Indsamling

Udstilling

Kirkebil

Lysindsamling

 

Praktisk

Fødsel

En fødsel registreres på baggrund af jordemoderens anmeldelse til kirkekontoret i moderens bopælssogn. Forældre der ikke er gift, og som ønsker fælles forældremyndighed, skal dog indenfor 14 dage efter barnets fødsel indlevere en omsorgs- og ansvarserklæring til kirkekontoret. Se tillige www.personregistrering.dk
 

Dåb/navngivelse

Navngivelse sker ved henvendelse til Kirkekontoret. Dette skal iflg. loven ske senest 6 måneder efter fødslen. Dåb aftales i god tid med kirkekontoret eller præsterne. Kirkekontoret skal også i god tid have meddelelse om navn på den, der skal døbes samt navn og adresse på 2-5 vidner/faddere. Kort tid før dåben skal man have en samtale med den præst, der skal foretage dåben.
 

Konfirmation

Indskrivning til konfirmation bekendtgøres i sognebladet og på sognets skoler; Nyrupskolen, Raklev skole og Synscenter Refsnæs.
Læs mere
 

Kirkelig vielse

Dato og klokkeslæt for vielsen aftales i god tid med kirkekontor eller præst. Man skal også henvende sig på ægteskabskontoret på rådhuset i bopælskommunen. Her skal man udfylde en ægteskabserklæring, som skal vedlægges dåbs- eller navneattest. Herefter udstedes en prøvelsesattest, som skal afleveres til kirkekontoret sammen med dåbs- eller navneattest. Prøvelsesattesten må tidligst være udstedt 4 måneder før vielsen. Kort tid før vielsen skal man have en samtale med den præst, der skal foretage vielsen.
 

Dødsfald

Dødsfald skal senest efter 2 dage af de efterladte meddeles kirkekontor eller en af præsterne i afdødes bopælssogn. Dødsattesten, som er udstedt af læge eller hospital skal medbringes sammen med dåbs- eller navneattest og evt. vielsesattest. Mange henvender sig til en begravelsesforretning, der kan ordne det praktiske og det papirmæssige. Begravelse/bisættelse aftales med den præst, der skal forestå handlingen.

Øvrige henvendelser vedr. attester, navneændringer mm. bedes rettet til kirkekontoret

 

 ©  Raklev Kirke
4400 Kalundborg

Siden er opdateret sidst              Kontakt                Find vej til Raklev Kirke
       d. 15. maj 2012               Webmaster               KORT TIL KIRKEN