Familiegudstjeneste v. HB.

09.12.2018 kl. 10:00 - 11:00

Julen og fadervor.

Da Jesus kom til verden, knyttede han et bånd mellem himmel og jord.

Senere lærte Jesus sine disciple fadervor, - en bøn som også danner et bånd mellem himmel og jord, mellem mennesker og Gud.

Denne søndag vil kirkens minikonfirmander medvirke. Minikonfirmanderne har lavet deres egne fadervor-armbånd og har selv fået et bånd til Gud.

Fredslyset fra Betlehem bliver bragt til os og båret ind i kirken. Man er velkommen til at tænde sin egen lampe ved flammen, som står for håb om fred i verden.

Alle er velkomne til pebernødder og julehygge i sognehuset efter gudstjenesten, hvor vi holder afslutning for minikonfirmanderne, som også får et diplom og en lille gave.

<- Tilbage