Stilhedsgudstjenester

Fordybelse i fadervor

Siden januar 2018 har vi fordybet os i de enkelte bønner, som fadervor er sat sammen af, i den månedlige stilhedsgudstjeneste. Bønnen bliver sat i relief af bibeltekster og refleksioner. Gudstjenesten vil være meditativ med salmer og musik, med stilhed og hjertets opmærksomhed. 

Stilhedsgudstjenesten ligger onsdage kl. 17 og varer en god halv times tid. Kom gerne i god tid og lad roen i kirkerummet sænke sig.

Onsdag den 30. januar: Men fri os fra det onde 

Onsdag den 27. februar: For dit er Riget og magten og æren i evighed

Onsdag den 27. marts: Herren velsigne dig og bevare dig

Onsdag den 24. april: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende

 

 

Aftenmeditation og stille bøn i kirken

Meditation og stille bøn er en gammel tradition i kirken, hvor vi søger at stille os åbne for, at Gud er levende tilstede. I foråret arbejder vi med meditativ bøn over fadervor og velsignelsen.

Vi øver også den meditationsform, som kaldes ’centrerende bøn’. Det er en enkel praksis, som bygger på den tro, at Gud allerede er hos os og i os – vi overhører det bare i al vores travlhed. Desuden vil der være øvelse i nærvær og hjertets opmærksomhed. Der vil også blive tid til at tale om erfaringer og spørgsmål.

Der bliver meditation og stille bøn i kirken kl. 19 – 21: 
Tirsdag den 13. november: Og led os ikke ind i fristelse
Tirsdag den 22. januar: Men fri os fra det onde 
Tirsdag den 19. februar: For dit er Riget og magten og æren i evighed
Tirsdag den 12. marts: Herren velsigne dig og bevare dig
Tirsdag den 9. april: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende

Der kræves ikke særlige forudsætninger, og alle interesserede er velkomne.

Kirken er åben for en lille gruppe, som mediterer sammen hver tirsdag kl. 17.15 – 18 (bortset fra de tirsdage, hvor der er meditationsaften, samt i helligdagene).
Andre, som har lyst til at meditere i kirken sammen med andre, er velkomne.

HB

Meditativ studiekreds over Marias bebudelse

Lørdag den 30. marts kl. 9.30 – 16 ved cand. mag. i religionshistorie Julie Wolf

Studiedagen er en fordybelse i beretningen om den unge Maria, som får budskab om, at hun skal føde Guds søn. Vi skal høre, hvordan middelaldermystikeren Bernhard af Clairvaux gør bebudelsen vedkommende for sin samtid og for os.

”Lad Ordet blive til for mig, så det ikke alene er hørbart for ørerne, men også synligt for øjnene, mærkbart for hænderne og jeg kan holde det i mine arme.”

I 1124 skriver den cisterciensiske abbed Bernhard af Clairvaux en dramatiserende prædiken over beretningen om Marias bebudelse, hvor han anvender prædikengenren til at bebude læseren en personlig undfangelse af Kristus i sit indre. Den læsende munk opfordres til at imitere Marias dyder ydmyghed, lydighed og afkald på egenviljen, der ses som forudsætningen for, at munken kan vende tilbage til Gud. I forlængelse heraf indeholder teksten en række kreative dramatiseringer af bebudelsen, hvor såvel Maria som læseren bebudes at skulle undfange og føde Kristus. Som karakteristisk for 1100-tallets prædikenstil i klostermiljøerne har teksten foruden moralsk formaning det mål at forøge og formidle en længsel efter Gud. Bernhard har således skabt en tekst, der lægger op til, at læseren skal tage det bibelske budskab til sig personligt og aktivt deltage i en aktualisering af bebudelsen. Tekstens formål er således, at læseren i den indadvendte stilhed personligt skal erfare undfangelsen af Kristus i sit indre.

Vi skal fordybe os i denne fascinerende tekst af den retoriske begavelse Bernhard af Clairvaux og lade os inspirere af hans måde at læse Biblen på. Den meditative studiekreds vil være en vekselvirkning mellem oplæg om Bernhard, læsning af hans tekster og meditation over temaer, som er relevante for os i dag: længslen efter og overgivelsen til Gud og Guds vilje med os.

Der kræves ikke særlige forudsætninger, og alle interesserede er velkomne. Pris for deltagelse inklusiv kaffe og frokost 50 kr. Tilmelding til sognepræst Helle Brink på tlf. 2143 2263 eller hebr@km.dk

[fakta boks: Bernhard af Clairvaux (1090-1153) anses for cistercienserordenens mest centrale figur. Bernhard var banebrydende grundet sin sproglige begavelse, gjorde cistercienserordnen kendt vidt og bredt og bidrog til at gøre den til 1100-tallets største vækkelsesbevægelse. ]